InVentilate overtages per 3. januar 2022 af tyske Maico Group, som også er leverandør af ventilatorer og ventilationsprodukter.

MicroVent muliggør kreative løsninger

InVentilate overtages per 3. januar 2022 af tyske Maico Group, som også er leverandør af ventilatorer og ventilationsprodukter. Købet af InVentilate sker som led i at udvikle og styrke begge virksomheder og blive totalleverandør af ventilationsanlæg, ventilatorer og tilbehør til såvel bolig og byggeri som industri.

”Vi har sammen et ønske om at kunne dække alle behov for ventilation fra en enkelt ventilator til en total projektløsning og på sigt ønsker vi også at etablere os på de øvrige nordiske markeder udtaler Bo Hansen, der er direktør for Maico Nordic A/S”

Maico Nordic er en specialiseret leverandør af ventilatorer og ventilationsprodukter. Produkterne som hovedsagelig produceres på Maico Groups europæiske produktionsenheder afsættes primært gennem markedets førende grossister, hvor Maico har været repræsenteret i over 15 år.  Produktsortimentet omfatter mere end 1.600 produkter af høj teknisk kvalitet, designet specifikt til at skabe ren luft og godt indeklima. Produkterne omfatter bl.a. varmegenvindingsanlæg til bolig samt et komplet sortiment af ventilatorer omfattende centrifugal-, aksial-, tag-, ATEX- og røgventilatorer.

InVentilates navn forbliver uændret, ligesom alle personale-, kunde- og leverandørforhold samt indgåede aftaler i øvrigt fortsætter uændret. Den hidtidige direktør og stifter af InVentilate, John Børsting, fortsætter som teknisk konsulent, mens Bo Hansen bliver ny direktør.  Alle personale-, kunde- og leverandørforhold samt indgåede aftaler i øvrigt fortsætter uændret.

InVentilate og Maico Nordic ser frem til et fortsat godt samarbejde med såvel kunder, medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere.