Tegnestuen Vandkunsten har fundet nye kreative løsninger med MicroVent og Performance Plus til ungdomsklubberne Svanen og Bakkens Hjerte i Albertslund.

MicroVent muliggør kreative løsninger

InVentilates decentrale ventilationssystemer, MicroVent og Performance Plus, er begge blevet valgt som ventilationsløsninger til tilbygningerne til ungdomsklubberne Svanen og Bakkens Hjerte, der begge ligger i Albertslund.  Projektet er lige nu på tegnefasestadiet, og for Tegnestuen Vandkunsten er det ikke svært at få øje på fordelene ved InVentilates facadeventilation:

”Gældende for begge ventilationssystemer er, at det er dejligt der ikke er en masse rørføring – og man slipper også for et stort teknikrum, hvor alt maskineriet normalt skal samles”, fortæller Liv Ridder Storgaard, Arkitekt MAA.

”Til hullerne i facaden har vi lavet en løsning, hvor de fleste er skjult bag facadebeklædningen, som er trapezplader i stål. De er forsynet med luftspalter hen over vinduerne – og nogle steder ved siden af dem. InVentilate er meget åbne over for at finde løsninger sammen med os og udvikle på, hvad deres produkter kan”.

Se Tegnestuen Vandkunstens tegninger af MicroVent-installationen, og hvordan den er placeret bag facadebeklædningen her.