Decentral ventilation uden rør
Decentral ventilation giver en lang række fordele. Blandt andet kan der være store besparelser forbundet med at vælge decentral ventilation i stedet for traditionel rørført central ventilation – både i forhold til energi og økonomi.
InVentilate har udviklet det energibesparende decentrale mikroventilationssystem MicroVent, som er diskret, rørløs ventilation til kontorer, skoler, daginstitutioner og boliger. MicroVent sikrer klimavenlig ventilation med lavt energiforbrug, der er langt billigere i anlæg og drift end centrale løsninger.
Klik her for mere info om mikroventilation
Uden rør
Den primære fordel ved decentral ventilation er, at der ikke skal føres rør fra rum til rum. Ved nybyg betyder det, at den ekstra bygningshøjde kan spares væk, og ved renovering bliver det muligt at forbedre luftkvaliteten og indeklimaet i bygninger, hvor der ikke tidligere har været installeret ventilation.
Lavt energiforbrug
Decentral ventilation er nem at behovsstyre, så ventilationen kun kører i det omfang, det er nødvendigt. Det betyder, at bygningens energiforbrug til ventilation og varme er meget lavt. Desuden bliver der sparet energi i selve byggeprocessen, fordi der ikke skal trækkes rør.
Med en høj varmegenvinding på op til 93 % udnytter MicroVent fra InVentilate varmen på bedste vis. Det betyder, at den luft, der blæses ind, har en behagelig temperatur, og at varmeregningen kan holdes nede, selvom luften skiftes, og indeklimaet er i top.
Slip for teknikrum og brandspjæld
Ved decentral ventilation er der brandspjæld og teknikrum ikke nødvendige. Med MicroVent er det dog stadig muligt at styre ventilationen centralt og ud fra det aktuelle behov for luftskifte.
Intelligent styring
InVentilate har udviklet et intelligent styresystem, som sørger for, at alle ventilationsenheder reagerer samlet på forholdene i det enkelte lokale og dermed skaber den mest komfortable og energieffektive balancerede ventilation.
MicroVent er udstyret med et trådløst eller kablet kommunikationsystem, så ventilationen er fuldautomatisk, men kan overstyres & eller overvåges online eller via en Modbus gateway.
Læs mere om InVentilates intelligente styring
Behagelig luft
En særlig fordel ved MicroVent er, at denne form for ventilation ikke udtørrer luften ud på samme måde som traditionelle anlæg ville gøre det. Det betyder, at personer, som har sart hud eller nemt får tørre slimhinder vil have en forøget chance for ikke at opleve disse problemer med InVentilates ventilationssystemer.
Fordele ved decentral ventilation fra InVentilate
Ingen omfattende rørsystemer
Ingen forøgede etagehøjder
Ingen teknikrum
Ingen efterisolering af kanaler
Ingen brandspjæld
Intet gammelt støv og snavs i kanaler
Ingen tør luft til gene for brugerne