Projekbeskrivelse
Lemming Børnehave
MicroVent er ideelt til modulbyggeri, fordi de rørløse ventilationsenheder kan installeres, inden modulerne bliver leveret. Netop derfor vælger Flex Modul ofte løsningen til sine modulopbyggede udlejningslokaler. Her i Lemming Børnehave, hvor det seks år gamle system netop er blevet opgraderet, så BR18 nu opfyldes.
40 børn er fortsat sikret leg og læring i et sundt og behageligt indeklima i Lemming Børnehave. For de seks år gamle modulopbyggede udlejningslokaler fra FlexModul har netop fået opdateret det rørløse ventilationssystem MicroVent.
Opdateringen består af opgraderet software, der skal sikre et fortsat godt indeklima i alle rum, både så BR18 nu opfyldes, men også for at tilføre lokalernes vægge et æstetisk løft med montering af nydesignede indvendige spjældplader.
Børnehaven er indrettet med fællesrum, grupperum, køkken, legerum, dukkekrog, børnegarderober, børnetoiletter og personalefaciliteter. Det er i disse rum, at mikroventilationsenhederne arbejder sammen om at tilføre frisk luft i én samlet totalløsning, der styres af den opgraderede software til det intelligente styresystem, MicroVent Comfort Control.
Samarbejdet mellem InVentilate og Flex Modul har stået på en årrække og betyder, at parterne kender hinandens produkter og udfordringer godt. Derfor har InVentilate også udviklet en særlig servicekuffert til Flex Modul, som betyder, at InVentilate løbende kan levere testrapporter til Flex Modul, som nemt kan bruges i KS-arbejdet.